Om kurset

September 27, 2023

Mødet med den psykisk syge patient

Dette kursus giver:
5
point.

Denne undervisningsrække indeholder 5 faglige emner indenfor den almene psykiatri og psykopatologi som har det tilfælles, at de omhandler mennesker I kan møde i jeres klinik, i familien, vennekredsen eller måske selv har haft inde på livet.

Personer med psykiske problemer kan godt have det svært ved at skulle møde op til tandlæge aftaler. Det kan føles som et meget utrygt sted, forbundet med smerte, brydelse på intimsfæren og et sted hvor man skal stå til ansvar for hvor god eller dårlig man har været til at tage vare på sig selv. Det kan derfor nemt være stressende og gøre at de simpelthen undgår at møde op, hvilket i sidste ende går ud over deres sundhed.

Målet for dette kursus er primært at give forståelse for og rummelighed af det, som er anderledes, men også at kunne skabe noget velbefindende og måske en snert af egenomsorg hos jeres klienter, hvis de får mod på at komme igen. 

Jeres møde med dem vil have en betydelig større påvirkning af dem end I har fantasi til at forestille jer.

Erhvervspsykolog Heidi Rosenqvist vil gennemgå de 5 typiske psykiske lidelser man vil møde i sin klinik:

  • Psykoser
  • Angst og andre belastningsreaktioner
  • Demens
  • ADHD & ADD
  • Personlighedsforstyrrelser

Langt de fleste psykiske problemer indenfor de 5 førnævnte temaer starter, når personen er barn eller helt ung og kan formentlig ikke mindes, hvordan det er, ikke at have det ’sådan’.

Personen tænker, oplever, mærker, at der er ”noget galt med mig - jeg er forkert, anderledes, udenfor“, men kan ofte ikke italesætte forskellen mellem de andre og ham selv. 

Det er som oftest det vi kalder en følelsesmæssig metaregistrering, som ikke  tilknyttes kognitionen og derfor ikke udtrykkes

Når der ikke er et sprog eller en fast fornemmelse af og for, hvad der skal udtrykkes og hvorfor, så indtræder magtesløshed, opgivelse og tilpasning, fordi han ikke kan bede nogen om den relevante hjælp eller forklare familie eller behandlere, hvorfor han ikke ’bare’ kan gøre det, han forventes at kunne gøre.

Til sidst vil der gives bud på, og svares på typiske spørgsmål fra tandlæger, vedrørende praktiskrettede ideer man kan gøre sig i mødet med den psykisk syge patient. 

Underviser

Heidi Rosenqvist

Erhvervspsykolog