Om kurset

January 29, 2024

GDPR for klinikejere

Dette kursus giver:
2
point.

Databeskyttelse er et stort område at forholde sig til. Der er mange ting, man skal have styr på og enormt mange nye begreber – ikke mindst, fordi lovgivningen primært baserer sig på en relativ ny forordning fra EU, så der er ikke meget genkendeligt i terminologien ift. dansk lov eller tradition. Ikke mindst er kravene store i tandlægebranchen, fordi vi her arbejder med nogle af de mest beskyttelsesværdige personoplysninger, så det handler om at passe på patienternes og vores alle sammens oplysninger. Ikke blot er området underlagt lovkrav og bødesanktioner, men mest af alt, så giver reglerne god mening og efterlader plads til fortolkning med fornuft.
Kurset her giver dig et overordnet kendskab til de mange begreber og definitioner, så du får en god basis til det videre arbejde. 

Kurset har tre overordnende formål:

  • At give dig en jordnær og forståelig forklaring på, hvad de grundlæggende juridiske termer betyder
  • At give dig konkrete eksempler på reglernes betydning i den virkelige verden, herunder fra tilsynets praksis
  • At give dig et grundlag for det videre arbejdes prioritering og ressourcemæssige optimering 

Underviser

Lill-Jana Vandmose Larsen

Databeskyttelsesrådgiver og GDPR jurist hos Gapsolutions