Om kurset

May 24, 2023

En praktisk guide til GDPR

Dette kursus giver:
2
point.

Databeskyttelse – sådan gør du i praksis

Hvis man ikke har de store forudsætninger, er det virkelig svært at arbejde med databeskyttelse i praksis. Det er en disciplin, som fordrer stor viden om lovgivning og praksis men også viden om trusler, risikovurdering, informationssikkerhed, design af systemer og ledelse og styring af processer. Det er med andre ord en meget tværfaglig disciplin.

Elefanten skal spises i små bidder. I dette kursus går vi derfor praktisk til værks og demonstrerer, hvordan man kan gribe arbejdet med de 10 vigtigste problemstillinger i persondataretten an. Med udgangspunkt i en model for governance viser vi, hvordan man på en struktureret og forholdsvist praktisk orienteret måde, kan lave de vurderinger, som skal foretages, og få den dokumentation og de processer på plads, som er nødvendige for at kunne være compliant med reglerne.

Kurset er et godt sted at starte, hvis du er projektansvarlig for eller medvirker til din organisations databeskyttelsestiltag, hvis du skal fungere som konsulent på et databeskyttelsesprojekt, eller har en rolle, hvor du skal kontrollere compliance med reglerne, f.eks. som DPO.

Kursets formål er

  • Få persondataretten gjort praktisk anvendelig

  • Give dig en to-do-liste over, hvad der som minimum skal være på plads

  • Skabe overblik og vise sammenhæng mellem de praktisk tiltag, du skal iværksætte

  • Sørge for at du kan dokumentere, hvad du har gjort.

Underviser

Henning Mortensen

CISO/CPO/IT-sikkerhedschef hos Brdr. A&O Johansen A/S